Sommermøde 2015

Sommermødet (13/6) blev afholdt hos Rene Lander i Gørløse. René har et pragtfuldt nedlagt landbrug med ca. 10 tdr. land jord, som parcelhusbeboer kan man kun være misundelig. På farmen er der foruden diverse Antwerpener Skæghøns også Danske Landhøns, et par anderacer, kaniner, heste, får og geder, så det er en rigtig bondegård. René har god hjælp af sin far med de daglige gøremål. Vi var heldige med vejret. Det holdt tørvejr under hele træffet. 13 personer deltog heraf 4 fra Jylland. Snakken gik lystigt og dagen var på alle måder vellykket. Stor tak til René.

Johs.