Thüringer Skæghøns
.
Racen stammer fra den vestlige del af Thüringer skovområdet. Man mener, at skægget her har haft en praktisk betydning i det barske bjergklima, som værn mod træk og kulde.
Den livskraftige landhønetype med kindskægget var vidt udbredt mellem de små brug i området i det 18ende århundrede.
I det fattige område var livskraft, lavt foderforbrug og en god ydelse hovedkriterierne i opdrættet, desuden er racen en ivrig selvforsyner, og kan selv skaffe sig en stor del af føden, når de får mulighed for det.
Det har været påstået, at Paduaner og Houdan skulle være anvendt til racens frembringelse, men det er ikke særligt sandsynligt, da landsbybeboerne på den tid ikke havde mange muligheder for samhandel over længere afstande.
Derimod var der i området en del flygtninge fra Böhmen og Slovenien efter treårskrigen, som kan have haft andre racer med til området.
I starten blev racen kaldt ”Odderhoveder” – et kælenavn fremkaldt af det ret store og udelte skæg om hovedet.
Racen er af typisk landhønseform med valseformet krop, og med bred og veludviklet bryst. Halen bæres højt, men må ikke virke stejl.
Racen trives bedst med gode pladsforhold, de er kendt som gode æglæggere, og kyllingerne er hurtigt voksende.
Vi har set dem i Danmark i flere omgange, også i dværgformen. Opdrætterskaren har ikke været stor, men i øjeblikket ser det dog ud til, at racen har fremgang.
Specialklubben