Watermaal Skæghøns .

Vi ser nogle enkelte eksemplarer i Danmark af denne variant af de små skæggede belgiske dværghønseracer. Udbredelsen hindres lidt af den morsomme regel der siger, at de skal udstilles om nyopdræt, selvom de er i Europastandarden, og i øvrigt har været kendt som race i næsten 100 år.

Belgieren Antoine Dresse begyndte avlsarbejdet først i 1900årene, og i 1922 blev de udstillet første gang i Brüssel.

Type, størrelse og farvevarieteter er næsten det samme ved alle de små belgiske skæghønseracer, og i mange lande har de da også samme specialklub.

De opdeles rent udstillingsmæssigt som Antwerpner Skæghøns, Grubbe Skæghøns, Ukkelse Skæghøns, Everberg Skæghøns, Watermaal Skæghøns og Bosvoorde Skæghøns.

Antwerpneren kender vi jo, Grubbe er en Antwerpner uden hale, Ukkelse har enkeltkam og fodbefjering, Everberg er en Ukkelse uden hale, Watermaal har tre kamdorne og en lille top og så er der endelig Bosvoorden, der er en Watermaal uden hale.

Toppen ved Watermaal adskiller sig fra de mere kendte toppede racer ved, at Watermaal IKKE må have kraniebulen, og derfor får toppen en noget anden form. Kamformen er også noget speciel, og man foretrækker, at den midterste kamdorn også er den længste.

                                                                                                             Bent Skaarup Pedersen

Den store overensstemmelse i type og varieteter ved de små belgiske skæghønseracer gør, at det er indlysende at der er et stort slægtssskab, og at det vil være muligt med lidt tålmodighed, at overføre farvevarieteter imellem de forskellige racer uden de helt store problemer.